Bog – Jagerpiloten bag visiret

Jagerpiloten bag visiret

SØR – Jagerpiloten bag visiret giver et ærligt indblik i Søren Sørensens udvikling fra stille, genert dreng til kamppilot med tro på sig selv. Han fortæller om viljen til at klare udfordringer, angsten for at fejle og om at skulle træffe de rigtige beslutninger, mens han er splitsekunder fra døden. Prisen er inkl. levering.

Udfyld formularen herunder

Version

Anmeldelser af bogen

En spændende historie om en hård uddannelse, personlig udvikling, glæden ved at bryde grænser, viljen til at klare udfordringer, angsten for at fejle og om at skulle træffe de rigtige beslutninger splitsekunder fra døden.” … ”En længe savnet letlæst og velfortalt bog for bredt publikum om en dansk jagerpilots oplevelser”

 

– Lektørudtalelse fra Dansk BiblioteksCenter DBC

Bogen er skrevet i korte, fængende kapitler, der i store træk opsummerer de indsigter og erkendelser, forfatteren har opnået som pilot. Der lægges særlig vægt på den menneskelige side – fejlene der begås – både af ham selv, men også af elever han undervejs har fløjet med, hvorfor bogen også er interessant for andre end F-16 entusiaster.” … ”Man gyser enkelte steder, når drabelige styrt afværges i sidste øjeblik, og ikke så få gange ler man højt, når der jokkes i spinaten, når show-off-manøvrer giver bagslag og når sagesløse bagsædepassagerer reduceres til stønnende, ligblege blæverklumper med brækfyldte flyverhandsker.” … ”Men i pauserne mellem løjerne og cowboyhistorierne er der også en spændende og seriøs bog, der giver et solidt indblik i en ellers utilgængelig flyveverden under dansk og international tjeneste. Man kan læse den for fascinationen af flyvningen, fascinationen af mennesket i en flyvemaskine eller for skæg og ballade. Alle ting klarer den fint.”

 

– ”FLYV” udgivet af Kongelig Dansk Aeroklub

Bogen guider dig stilsikkert igennem den udvikling, det er at blive jagerpilot. Fra den stille drengs leg hjemme på gården, udviklingen igennem gymnasietiden, flyveskolen og officersskolen.” … ”Historien som Søren fortæller i sin bog, er dog heldigvis ikke nær så glamourpræget og overfladisk som en stor del af samtidens film forsøger at fremstille faget som. I sin 200 sider lange beretning om udviklingen fra en ung, stille og genert knægt, til en fuldblods pilot i et toptunet F-16-fly, lader forfatteren ikke meget tilbage til fantasien – og tak for det! Vi får lov at følge ham når han sidder i sit fly, på vej til den første danske angrebskrig over Balkan. I forordet skriver han: “Under min arm kan jeg mærke pistolen. Den skarpladte pistol, som jeg skal bruge, hvis alt går galt. Hvis min F-16 bliver skudt ned, og jeg bliver forsøgt taget til fange af fjenden. Adrenalinen pumper i min krop. Jeg er spændt, jeg er klar.” … ”Bogen giver et ganske sjældent indblik i den lukkede verden, hvor film som Top Gun fra 1986 har brændt jobbet som jagerpilot fast i mange drenges drømme.” … ”Har du den mindste pilotdrøm i maven, så er Sørens bog en uundværlig gave til dig selv. Har du ikke nogen pilotdrøm i maven, så læs alligevel bogen for at følge en af de skarpeste piloter Danmark har.”

 

– Soldaternyt