Om Søren Sørensen

Foredragsholder, motivator, coach og tidligere jagerpilot.

Som dreng var Søren meget genert. Det var hverken ham, som råbte højest i klassen eller blev valgt først i idrætstimerne.

Derfor var der sikkert heller ikke mange, som regnede med, at Søren Sørensen en dag skulle sætte sig op i det eftertragtede førersæde i et F-16 jagerfly. Eller at han mange år senere skulle bruge sine erfaringer fra flyvevåbnet til at motivere medarbejdere og ledere på danske og internationale arbejdspladser.

Men Søren vidste, hvad han ville. Han havde et mål, som han arbejdede benhårdt for at nå – og han lod sig ikke påvirke af tvivlerne.

I dag er Søren Sørensens én af erhvervslivets vellidte foredragsholdere, og hans inspirerende foredrag om at udfolde hverdagspotentialet på arbejdspladsen, om det gode samarbejde og om at håndtere forandringer vækker genklang hos såvel medarbejdere som ledere.

Søren Sørensens forskellige foredrag tager afsæt i hans erfaringer og oplevelser som F-16-pilot, som han formår at sætte i perspektiv og gøre nærværende i forhold til de udfordringer, langt de fleste medarbejdere og ledere står overfor i en travl arbejdshverdag.

Søren Sørensen har i en lang årrække været tilknyttet Flyvestation Skrydstrup som eskadrillepilot, F-16 instruktør og har været chef for forskellige afdelinger. Han har deltaget i flere internationale konflikter og har også været chef for udsendte F-16 enheder.

Foruden sine foredrag arbejder Søren Sørensen som coach og rådgiver med særligt fokus på emner såsom selvudvikling, beslutningstagning og troen på egne evner.

Søren har desuden skrevet boget ”SØR – Jagerpiloten bag visiret”, som handler om hans udvikling fra genert dreng til selvsikker kamppilot og er spækket med spændende, sjove og skræmmende historier fra jagerpiloternes verden. Du kan læse mere om bogen ‘SØR – Jagerpiloten bag visiret’ og købe den her.

Q&A: Tidligere jagerpilot men først og fremmest inspirator og motivator.

Nedenunder kan læse, hvorfor Søren Sørensen nyder sin rolle som foredragsholder, og hvorfor hans erfaringer som jagerpilot hjælper ham med at kunne inspirere og motivere såvel medarbejdere som ledere.

Hvad håber du, at deltagerne tager med fra dine foredrag?

“Noget af det allervigtigste for mig er, at deltagerne går fra mine foredrag med en tro på sig selv og hinanden – som medarbejdere, kolleger og ledere. En tro på, at de sammen kan nå i mål med deres opgaver og projekter, også selvom oddsene nogle gange ser svære ud. Som jagerpilot har jeg i rigtig mange år været del af kultur, hvor forberedelse, planlægning, samarbejde og ikke mindst individuelt og kollektivt ansvar var afgørende for at nå i mål.”

Hvad er det bedste ved at være foredragsholder?

“Der er meget godt at sige her men noget af det, jeg sætter mest pris på, er den direkte feedback, man får som foredragsholder. Når jeg holder mine foredrag og sender mine budskaber ud, så kommer der jo meget ofte noget tilbage igen fra deltagerne, som direkte udspringer af deres arbejdsdag. Den måde dialogen kan være med til at forstærke budskaberne, kan jeg rigtig godt lide.”

Hvordan forbereder du dig, når du skal ud og holde foredrag?

“Her bruger jeg gerne en række af de værktøjer, jeg også fortæller andre om, især når jeg coacher. Min forberedelse inden ethvert foredrag ser jeg som en proces, der til sidst skal føre mig hen til et skarpt fokus på den konkrete situation. Via forberedelse og forventningsafstemning er det vigtigt for mig, at mit foredrag tager afsæt i deltagernes virkelighed og ikke mindst i den kontekst, foredraget indgår i.”

Hvordan adskiller du dig fra andre foredragsholdere, som taler om motivation, om at nå i mål og om det gode samarbejde?

“Der er rigtig mange foredragsholdere, som taler om motivation og samarbejde. Jeg adskiller mig især fra de andre, når det kommer til konsekvenserne af de præstationer, vi hver især har arbejdet med. I mit liv har konsekvenserne ikke handlet om mangel på medaljer eller tabte forretningsområder, hvis planen ikke lykkedes. Som jagerpilot lever man et arbejdsliv, hvor konsekvenserne meget hurtigt kan blive fatale. Forberedelserne og samarbejdet skal føre til succes, hvad enten det er krig eller fred, og de beslutninger du tager en helt almindelig onsdag kan gøre forskellen på liv eller død. Vi skal være gode – det er ikke noget alternativ!”

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til – helt uforpligtende – at kontakte Søren Sørensen direkte via kontaktformularen øverst til højre, hvis har spørgsmål vedr. foredrag, coaching eller andre af Sørens aktiviteter.

Søren Sørensen

Det siger andre

Søren blev hevet ind som foredragsholder for at motivere os til at fastholde fokus selv i slutfasen af et projekt. Hans foredrag var inspirerende, og jeg hører stadig citater som ‘Ingen plan B’ og ‘Train as you fight’.

Iben Andersen, GN Netcom.

Det siger andre

Søren blev hevet ind som foredragsholder for at motivere os til at fastholde fokus selv i slutfasen af et projekt. Hans foredrag var inspirerende, og jeg hører stadig citater som ‘Ingen plan B’ og ‘Train as you fight’.

Iben Andersen, GN Netcom.

Det siger andre

Sørens foredrag tager ydmygt og respektfuldt afsæt i egne erfaringer som jagerpilot.

Med fængslende og tankevækkende beretninger og eksempler, sætter Søren en dyb refleksion i gang hos sine deltagere. En refleksion om deltagernes indstilling til udfordringer, om hvordan de får det bedste ud af de situationer de kommer i, om værdien af samarbejde og høj performance – også under pres. Søren er super god til at involvere sine deltagere undervejs med små refleksions- og dialog øvelser, så der skabes en tydelig rød tråd til deres hverdag.

Konsulent Susanne Grantzau, Finansforbundet

Det siger andre

Trænger du til en saltvandsindsprøjtning til at komme videre mod dine mål. Mangler du motivation eller tro på, at det kan lade sig gøre, så kan jeg varmt anbefale et motivationsforedrag med Søren. Han fortæller på sin egen jordbundne og stille facon om sit liv fra at være ung knægt med manglende selvtillid til at være en erfaren jagerpilot med troen på, at alt kan lade sig gøre – bare viljen og troen er til stede. Han fortæller hudløst ærligt om op og nedture. Foredraget var en god inspiration til selv at komme videre mod egne drømme og mål.”

– Tina Svendsen
Hospitalschef – Aleris-Hamlet Privathospitaler

Det siger andre

Jeg har læst Sørens bog og har oplevet hans foredrag om motivation. Begge dele af været tankevækkende, underholdende og mindst lærerige og jeg kan på det varmeste anbefale begge. Jeg er overbevist om, at alle vil kunne få et par overraskende og lærerige budskaber med sig hjem.

– Peter Beck Rasmussen
Militærjuridisk Rådgiver, Flyvertaktisk Kommando

Det siger andre

Vi har ved to seminarer gjort brug af Søren. Et fængslende og levende foredrag med fantastiske visualiseringer. Budskaberne står klart, og de er efterfølgende omsat til anvendelse i dagligdagen, og foldet yderligere ud. Søren har med sine foredrag været med til at understøtte udviklingen af opgaverne, og har bibragt os en viden, der har gjort yderligere udvikling nødvendig.

Kristian Johnsen, funktionsleder, Toldstyrelsen

Manden bag visiret

269,00 DKK

Søren har desuden skrevet bogen ”SØR – Jagerpiloten bag visiret”, som handler om hans udvikling fra genert dreng til selvsikker kamppilot og er spækket med spændende, sjove og skræmmende historier fra jagerpiloternes verden. Bogen er en super motivation for dig, der står overfor større eller mindre udfordringer.